Så er jeg hjemme igen fra PEEK-finalen. Jeg skulle lige bruge 1 dag til at sunde mig. I går stod jeg ude hos Rie Obling og brød sammen. Jeg kunne slet ikke tage mig sammen og gøre mit arbejde, som jeg ellers altid gør. Hun var så sød og lade mig holde fri i stedet for. Jeg var så overvældet og alle de mange følelser jeg havde i kroppen, kom ud dagen efter finalen.
Det er mange dybe følelser der kom frem der. Når jeg ser tilbage på mit liv generelt, så har jeg været mødt af meget modstand. Både ridemæssigt men også på det personlige plan. Jeg er så taknemmelig for at blive udvalgt ud af hvad 500 eller sådan noget. Jeg har aldrig i mit liv opnået en sådan bekræftelse at jeg er god nok. Jeg har aldrig følt at jeg kunne noget ridemæssigt på samme måde som jeg gjorde, mens jeg fik undervisning af den sødeste Anna Sandahl Michelsen som er berider hos Grindsted Rideklub.
Kasus var eksemplarisk
De ord sagde min far hele tiden til mig. Min far var den eneste støtte hjemmefra, som tog med mig til PEEK-finalen. Han er den eneste i min husstand som har et trailerkørekort. Kasus var bare på allerede, da jeg skulle hente ham ind fra folden i fredags, for at gøre ham klar til at køre den 4 timer lange tur til Blue Hors. Han gik hen til mig og ville gerne ind. Han gik direkte op i traileren. Ved pitstop efter Storebælt var han meget glad og tilfreds. Spiste gulerødder indtil han ikke gad mere. Var ikke svedig da vi kom frem til Blue Hors om aften.
Kasus gik frisk frem i stalden og ind i hans boks ved siden af Ries Fabienne. Han var helt vildt cool og reagerede heller ikke på støjen fra hovene, når han gik på staldgangen.
Ridetur i ridehallen
Da vi kom frem, så red jeg også lidt i den store ridehal, og hold nu op hvor er det flot. Det skal så lige siges at den var endda opvarmet og jeg red rundt i T-shirt. Jeg var helt vildt optaget af hvor flot der er på Blue Hors. Kasus var bare så cool og vi red stille og roligt rundt. Jeg var den eneste springrytter på det tidspunkt jeg kom. Der var 4 dressurryttere som red inde sammen med mig.
Derudover så var der bare super god stemning mellem os finalister. Jeg frygtede en smule at folk var meget tilbageholdende og stille. Det viste sig at alle kunne snakke med alle og det følte ikke rigtigt som en konkurrence. Alle var så venlige og selv min far var overrasket over hvor godt vi viste overskud til hinanden.
Finaledagen
På finaledagen gjorde jeg mig selv den tjeneste, at jeg gjorde Kasus klar mens dressurrytterne gjorde deres heste klar. De skulle først på og så skulle springrytterne i aktion bagefter. Det gjorde at jeg havde god tid til at sadle op, når jeg skulle det.
Lotte fra Riders Notebook og Nana fra Catago kom ned i stalden og hyggede sig med os. Vi blev givet 1 underlag og jakke fra Catago med PEEK skrevet på ryggen og på underlaget. Det er endda mig der står model på Riders Notebook instagram ved fremvisning af jakken, hvis du så det 😀
Min underviser Rie skulle først i ilden og jeg sad og kiggede spændt på. Jeg synes at hun red meget godt og jeg er så stolt af hende. Da sidste dressurrytter skulle have undervisning, gik jeg op og sadle op. Jeg kan lige love dig at hvis sommerfuglene ikke var kommet endnu, så kom de der. Jeg stod og rystede mens jeg sadlede min hest op. Da jeg skulle ind i ridehallen blev det næsten for meget for mig. Der var pyntet så fint op med plakater fra sponsorerne og juletræer. Kasus kunne godt mærke det på mig og reagerede lidt efter det. Han ville ikke rigtigt forbi de flotte plakater, så verdens bedste Rie gik ind til mig og hjalp mig med at få styr på nerverne.
Undervisning
Så var det endelig min tur til at modtage undervisning fra den super dygtige Anna Sandahl Michelsen. Hun spurgte ind til hvem jeg er og til min hest. Hvor gammel er han og hvor højt vi springer. Så gik vi ellers i gang og hun gav mig mange gode fif, til hvordan jeg kan ride min hest. Jeg var så taknemmelig at min hest var så cool og ikke stoppede på springene eller løb rundt med mig, som han ellers kan finde på derhjemme. De spring med Blue Hors på var Kasus ikke så glad for, men over kom vi. Vi pillede en enkelt gang. Kasus var bare så skøn og dejlig styrbar. Han lyttede til mig og gjorde de ting, som Anna fortalte mig jeg skulle gøre.
Samtalen
Så spiste vi frokost og kom på en meget kort rundvisning på Blue Hors. Vi hilste på Daniel Bachmanns Zepter, og var nede i avlsstalden hvor Blue Hors Zack og Don Schufro bl.a. står. Vi kom også forbi føl stalden, hvor deres føl står. Da vi vendte tilbage til ridehallen, så skulle jeg til samtalen med sponsorerne. Jeg kan seriøst ikke huske hvad jeg blev spurgt om og hvad jeg svarede. Det står meget uklart for mig. Når jeg var færdig, så må man bare vente.
Stort tillykke til vinderne af PEEK-konkurrencen
Det blev endelig tid til at finde årets vindere af PEEK Konkurrencen. Springrytter blev fundet først og det blev den søde Michelle Tovgaard. Hende snakkede jeg specielt godt med derover og hun viste så meget overskud overfor mig og de andre. Jeg kan godt forstå at hun vandt. Så stort tillykke til hende.
Så blev det dressurrytternes tur og jeg håbede og håbede og krydsede fingre for at Ries navn blev nævnt, og gæt hvad!!! Det gjorde de sgu’
Jeg er så stolt af Rie og at det endelig lykkedes for hende. Hun brænder virkelig for det og vil det meget gerne. Det vil hjælpe hende så meget i den kommende år. Hun er bare den allerbedste menneske jeg kender indenfor rideverden.
Jeg har kendt hende i 4 år og det har ikke været andet end fantastisk. Man bliver så glad i hendes selskab og når man ikke lige kan tro på sig selv, at det kan man godt, så tror hun på dig. Det er faktisk pga. Rie at jeg deltog i år. jeg havde slet ikke forventet at jeg ville komme til finalen. Slet ikke.
Herhjemme gik vi og lavede lidt sjovt med det, og grinede lidt af det i stalden hvor jeg står med min hest. Da vi skulle sætte datoen for julefrokosten i stalden, blev det lagt på finaledagen, fordi ja ja, jeg ville ikke komme afsted. Det gjorde jeg og jeg er så dybt taknemmelig for eventyret. Det er noget jeg sent vil glemme og se tilbage på med et smil.
Tusind tak
Jeg vil sige tusind tusind tak til Riders Notebook og specielt Lotte, som var med til finalen for denne her mulighed.
Jeg vil sige tusind tak til sponsorerne af årets PEEK Konkurrence: Pavo, Ecco, Catago og Blue Hors for de fine sponsorgaver jeg fik da jeg blev udvalgt som finalist.
Jeg vil sige tusind tak til Anna Sandahl Michelsen for undervisningen, selvom det “kun” var 15 minutter, så har det været det værd.
Jeg vil sige tusind tak til alle finalister for at være så søde og vise overskud til os alle. Tusind tak for at vi kunne dele denne her fantastiske oplevelse sammen. I er alle sammen vindere i mine øjne.
En ekstra stor tak til verdens sødeste, fantastiske, seje, modige, skønne og dejligste Rie. Du er bare en person jeg ser meget op til og det at du endda løber med sejren, gør mig meget stolt. Jeg føler at jeg er en vinder gennem dig.
Tak er kun en fattig ord, men med så stor en betydning.
