#aktivesammenhverforsig

#aktivesammenhverforsig

1. maj 2020 Af Laura Larsen

Corona virus

Vi kan alle sammen være enige om, at de tider vi befinder os, er langt fra normalen. Regeringen lukkede Danmark ned d. 11. marts 2020 og sidenhen har mange gået hjemme, ikke været på arbejde eller i skole. Jeg synes selv det er mærkeligt. Idet jeg ikke ses med mine medstuderende og har selvstudie herhjemme bliver hurtigt til en trist fornøjelse.

Corona har ramt hele verden, og den normale hverdag ligger langt væk. Vi aner ikke hvornår vi må komme tilbage igen. Nu er deadline for lockdown d. 10. maj her snart, og statsministeren er i gang med at lukke op for Danmark. Vi har brug for at komme i gang igen. Det kan godt være at man ikke nødvendigvis er enig i den fremgangsmåde statsministeren anvender, men det er vel første gang i min levetid, at Danmark har været ramt af en sådan omfattende krise. Så jeg og I håber at vi alle sammen kommer godt over på den anden side. Det ved vi først når det er slut.

Rideskoler er hårdt ramt

Men… det er slet ikke det jeg vil skrive om.

Hvis det endnu ikke er kommet forbi din næse, så er rideskolerne blevet hårdt ramt af virussen. De måtte lukke ned for elevundervisning og de har mistet mange penge pga. det. Jeg har selv startet med at ride på en lokal rideskole, og det har givet mig mange gode oplevelser. Derfor ville jeg blive meget ked af, hvis rideskolerne må lukke helt helt ned.

D. 21 maj (aktive sammen hver for sig)

Derfor har Dansk rideforbund i samarbejde med Trolle Company arrangeret en aktivitetsdag. Det er d. 21. maj fra 8-20. Formålet med aktivitetsdagen er at samle penge til den hårdt ramte rideskoler under DRF.

Måden man gør det på er at man på instagram deler/poster et billede af den aktivitet man laver og hashtagger #aktivesammenhverforsig

Så kan man følge hinandens aktivitet på de sociale medier. For vi kan endnu ikke samles i større forsamlinger.

Udover hashtagget og dele aktiviteten på sociale medier, så kan man støtte op omkring arrangementet.

 

Derfor har Dansk Rideforbund og Trolle Company lavet her fede T-shirts.

Ved at købe et T-shirt, så støtter du med 135 kr. og det indsamlet beløb deles ud til rideklubberne. Jo flere penge vi i fællesskab får samlet ind, jo mere hjælp modtager rideklubberne.

Linket til t-shirts er https://www.trollecompany.com/aktivesammen

Hop ind, køb en t-shirt og vis den frem på instagram d. 21. maj.

Deadline er nu på søndag d. 3. maj.

Har du købt din? For jeg har købt min.

Og så ses vi d. 21. maj på instagram under hashtagget #aktivesammenhverforsig