Sidste år sad jeg en eftermiddag sammen med 2 af mine medstuderende til fredagsbar og hyggede os. Samtalen drejede sig ind på de fysiske samt psykiske problemer vi har, og hvor svært det er at få det rette hjælp.
Jeg har jo mit hørehandicap at slås med hver eneste dag. På trods at jeg hører utroligt godt i forhold til mange andre med Cochlear Implant. Så har jeg udfordringer med det sociale spil. Det er svært for mig at være med de andre i samtaler. Når der er for mange mennesker, kan jeg slet ikke overskue det.
Kan det være det?
Den ene af mine medstuderende fortalte om hendes diagnose. Aspergers og hvilke udfordringer hun har i forbindelse med aspergers. Hun fortalte mig om nogle træk en person med asperger kan have, og jeg kunne se mig selv i det. Jeg tænker tilbage på en samtale med min mor. Det handlede om at det er mærkeligt at jeg har det så svært socialt. For jeg gik jo i klasse med en, som har det samme hørehandicap som mig. Hun fungerer super godt i sociale sammenhæng, på trods at hun er afhængig af en tolk.
Eftersom min medstuderende fortalte mig at hun også kunne se de typiske asperger træk hos mig. anbefalede hun mig at jeg skulle testes for det.
Nu var det tid
Jeg fik lavet en tid tilbage i slut juli, hos en psykiater for at blive udredt. Først skal man til en samtale, hvor man fortalte om sine udfordringer. Hvis psykiateren synes at det var noget i den samtale, der pegede i retningen af aspergers, så ville man gå videre og tage testen.
cirka 2 uger efter skulle jeg en tur til københavn for at tage testen, og det var meget mærkeligt. Det er ikke hvad man forventer en test at være. Der var tegninger, billeder, små opgaver osv.
Hvad blev svaret på testen?
Jeg fik en ny tid hos psykiater, for at få et svar. Det var for 8 dage siden og psykiaterens udmelding var at baseret på samtalen og testen, er jeg blevet diagnosticeret med aspergers. Det føles lidt mærkeligt at få sådan et svar, selvom jeg havde forventet det svar. Jeg har i 23 år troet at det var mit hørelse, der gjorde at jeg har svært ved det sociale. Det med at hvordan skal jeg gribe en samtale an, hvornår må jeg byde ind, og hvornår må jeg afbryde.
Jeg har tendenser til at afbryde, rigtigt meget endda, og jeg har altid fået af vide, at det er noget jeg skal gøre mindre af. Jeg har dog aldrig fået hjælp til det. Det betyder at jeg ikke har lært hvordan jeg skal være en del af en samtale helt naturligt.
Men hvad er aspergers?
linket ovenover beskriver aspergers syndromet, og jeg tror det er bedst, hvis i har lyst til det, læse om det for at få en forståelse af, hvad aspergers er.
Det er vigtigt for mig at dele denne her information ud og min oplevelse med at finde ud af, hvorfor jeg er “anderledes” i forhold til de “andre”. Det kan være at du som læser dette indlæg, har gået med de tanker om at der er noget anderledes og måske noget galt med dig selv. Jeg opfordre at du får lavet en udredning. Jeg skal lige nævne at det kan tage lang tid, så det er bedst at gøre det privat, måske gennem sin forsikringsselskab. Det kan dække udgifterne for forløbet.
Personer med aspergers har oftest særinteresser, som man går virkelig meget op i og det kan virke meget nørdet. For mig er det specielt film. Jeg har en eller anden mærkelig behov for at vide hvilken skuespiller har været med i en film. Mens jeg ser en ny film, så tjekker jeg samtlige skuespiller ud for at finde ud af hvad personen ellers har været med i og evt. se filmen.
En anden sjov ting om aspergers, det er at vi har tendens til at knytte os meget til dyr. Hvilket er ret sjovt at tænke på, fordi jeg foretrækker selskab fra dyr frem for mennesker. Derfor har jeg 1 hest samt 2 hunde. Jeg nyder det fuldt ud og de gør mig glad.
Hvad så nu?
Jeg har nu fået stillet diagnosen og hvad gør jeg så med det? Jeg vil søge hjælp til det jeg har svært ved. Det kræver at man finder ud af hvad der personligt selv fungere for en selv. Om det er undervisning, møde andre med samme diagnose eller noget helt tredje. Det er vigtigt for mig at jeg får det rette hjælp.
