I nostalgiens tegn

I nostalgiens tegn

3. februar 2020 Af Laura Larsen

Som tiden går, har man redet på forskellige heste og kastet kærligheden over dem. Selvom jeg elsker Kasus overalt på jorden, og kan slet ikke finde på at skille mig af med ham, så er det også helt okay at kigge tilbage på de forskellige heste, der alle sammen har en betydning for mig som rytter og de har bragt mig til det sted jeg er i dag.

 

Det hele startede med en sød pony Ping. Han var den første jeg fik undervisning på. Han er i dag taget på de evige græsmarker.

Så var det Chico, ej hvor jeg elskede den pony. Han er også i dag taget på de evige græsmarker.

Den første part var på en meget gammel pony ved navn Toraya. Han var en skimmel pony og meget sød. Jeg havde kun part på ham i 1 måned, fordi han skulle flytte.

Habidi

Den der har haft størst betydning for mig, var Habidi. Han var en araberblanding og den der kickstartede min lyst for at starte stævner. Vi har startet alt fra ponygames til pas de deux til landsfinalerne og military. Ham havde jeg part på i 3 år. Habidi var også den første jeg red på stranden med og komme ud i det store dybe hav. Vi deltog i pas de deux landsfinaler i 2012 og 2013 og det var en fed oplevelse at ride på Vilhelmsborg.

Habidi til landsfinaler i 2013, i obligatorisk program

Habidi til landsfinaler i 2013, i kür program

Vores første military stævne sammen blev til 3. plads. Vi startede maks. 80 cm og jeg syntes dengang, at det var højt.

Habidi

Efterskole Pony

Da jeg tog på efterskole, begyndte jeg at ride på Rocky. Han var også en skøn pony som jeg kunne springe lidt højt på. Habidi blev aflivet 3 måneder efter jeg startede på efterskolen. Hvilket selvfølgelig er meget trist og jeg lavede endda en billedramme med billeder af Habidi og jeg gennem de 3 år jeg havde ham som part.

Rocky

Rocky

Sær hoppe

Da jeg kom tilbage fra efterskole, skulle jeg ride hest for jeg faldt jo for aldersgrænsen for pony. Så jeg fik part på en hoppe Sherry. Hun var en speciel hest og en jeg altid drømte om at ride på dengang jeg fik part på Habidi. Hun var dog blev meget anderledes siden da. Hun var blevet en meget sur hoppe og man skulle passe lidt på. Det tog lang tid at vinde hendes tillid, men da jeg fik den, var jeg den eneste der kunne tage hende ind fra folden uden at hun skulle blive sur og prøve at komme væk.

Søborggårds Pi-Sherry

Ulykke satte en stopper for vores tid

Dog var der et eller andet galt med hende og hun kom også ud for en ulykke, der krævede boks ro. Vi startede kun 1 stævne, og det var inden vi kom i en ond cirkel med skader og halthed. I den tid red jeg på 3 andre heste, for at holde mig selv i gang. Så tog ejeren af Sherry en beslutning om at Sherry skulle flyttes og gå som en hyggehest. Hun ser ud til at havde det godt det nye sted hun står. Hun har også fået et føl. Hun står på en gård på vej ud til min forældres arbejde. Så hende ser jeg en gang imellem, når jeg skal med forældrene på arbejde og gøre lidt rent.

Så behøver jeg ikke at nævne andre heste, fordi den næste efter Sherry er min nuværende skønne dreng Kasus. Jeg er alle heste jeg har redet på taknemmelig. De har alle sammen lært mig noget og de har alle sammen en speciel plads i mit hjerte.

Det er også meget sjovt at se at de parter jeg har haft gennem tiden (Toraya, Habidi, Rocky og Sherry) har alle sammen været skimmel.

 

Har du nogen tidligere heste, som har en særlig plads i dit hjerte