Hold da op hvor er det lang tid siden jeg sidst skrev et indlæg på bloggen, Sidst jeg gav lyd fra mig, var i forbindelse med #aktivesammenhverforsig indlægget. Der er sket så mange ting siden da og jeg tænker at i får det hele i et indlæg.
#aktivesammenhverforsig
Først og fremmest deltog jeg i arrangementet #aktivesammenhverforsig som Dansk Rideforbund og Trolle Company stod bag. Til det arrangement blev der samlet lidt over 500.000 kr. til de hårdt ramte rideklubber under nedlukningen af Danmark. Det giver en god følelse at man har støttet om det fælles men hver for sig ved at dele på instagram sin aktivitet.
Studiet og klinik
Slutningen af maj kom jeg afsted i klinik (fysisk) og det var meget godt at komme ud og lære noget, end at sige derhjemme og være virkelig umotiveret og ikke ville læse på noget af studiet. Ja jeg indrømmer at jeg ikke har været så studieaktiv under lockdown. Min klinikforløb startede d. 4. maj og det var virtuelt til at startede med, men fra d. 25. maj til d. 3. juni var jeg fysisk til stede i klinik. Det gjorde at jeg havde noget at stå op til og det var en virkelig rar følelse. Men det betød også at i forhold til eksamen på 2. semester, ville jeg helst trække klinik, men det vender jeg tilbage længere nede i indlægget.
Hundehvalpe
Jeg har slet ikke delt det her med jer, men hjemme i huset har der været meget gang i det. For der kom nemlig 5 hundehvalpe til verden tilbage i april. De er alle sammen superskønne og frække mens de var hjemme. De er nu alle flyttet hjemmefra og der er blevet så stille. Den sidste hvalp flyttede for 2 uger siden. Den ene af hvalpene er flyttet hjem til nogen som har heste opstaldet hvor min hest også står, og derfor får vi hende at se rigtigt meget. De andre er kommet hjem til nogen vi kender.
Fra venstre til højre: Mona, Carlo, Alba, Gustav og Winston
Eksamen
Udover det så har jeg også været til eksamen og afsluttet 2. semester. Det er lidt en mærkelig følelse at semesteret er allerede slut. For der gik nemlig ikke mere end 1 måned fra da vi startede til vi blev sendt hjem pga. Corona. Dog er det en rar følelse at have semesteret bag sig og man kan se frem til 3. hvor jeg skal direkte ud i klinik (praktik). Der er tidligere i indlægget blevet nævnt at jeg helst ville trække klinik, fordi jeg har været sløv med mit skolearbejde under hjemsendelse.
Jeg kan fortælle jer at jeg var så heldig at trække klinik og det betød at jeg havde en forventning om at jeg godt kunne bestå. Men så var der lige et problem. Man har lagt eksamen om, således det ville foregå virtuelt (selve mundtlige del) og jeg var hurtigt på tasterne, for at høre om der kunne laves et fysisk fremmøde for mig pga. mit hørehandicap. Det skal også lige nævnes at alt virtuel undervisning der har været på skolen (undtagen klinik) har jeg ikke deltaget i pga. hørelsen.
Fysisk fremmøde frem for virtuel
Jeg fik lov til at møde fysisk op og blive eksamineret. Jeg bestod min eksamen og det gik over alle mine forventninger. Karakteren holder jeg for mig selv, mest fordi folk ikke skal føle sig presset. Jeg fortæller det gerne, men kun hvis folk har spurgt om det privat. Jeg har selvfølgelig spurgt mine medstuderende om hvordan det gik med deres og umiddelbart efter hvad jeg har hørt, så har de fleste klaret det rigtigt godt. Så det bliver en dejlig sommer for os.
Til sidst vil jeg skrive om ridelejr. Ja ridelejr!
Ridelejr og et uheldig strandtur
Ude hos Kasus har vi holdt ridelejr for os der kunne. Ridelejren startede i lørdags og sluttede tirsdag. Eftersom jeg var på arbejde både lørdag og søndag morgen/formiddag deltog jeg først fra søndag eftermiddag.
Søndag eftermiddag blev det holdt den årlige stafet konkurrence blandt opstalderene. Der blev sat en bane op og så gælder det om at være tættest på sin egen tid. Det vil sige at man rider først en tur som ligger idealtiden og derefter skal man prøve at ride så præcist som muligt for at ramme den tid man har sat sig selv. Der var selvfølgelig præmier til 1, 2 og 3 pladsen. Der var også en ”trøste” præmie til den hurtigste tid. Min lille racerbil nappede præmien for hurtigste tid.
Upsi dasse
Mandag skridtede vi en tur rundt og om eftermiddagen/aften var vi en tur på stranden. Det endt dog lidt brat for Kasus og mig.
Det skal så også lige siges at der var mange bølger og hesten var lidt oppe og køre over det.
Kasus snubler over en stor sten på havbunden og vælter til siden med mig på ryggen. Det betyder at jeg blev ”fanget” i vandet med 500 kg hest på mig. Idet han prøver at komme op, kommer jeg ind mellem hans 4 ben og er stadigvæk fanget under vandet. Kasus prøver virkelig at passe på mig og det er jeg så taknemmelig for, for det kunne have endt galt. Endelig kunne jeg komme op over havoverfladen og det første jeg gør, er at gå op på land, komme op på hesten igen og grine over oplevelsen.
Godt det ikke var værre
Jeg slap kun med skrammer på venstre arm (sikkert fra stenen) og et par slag på låret, lænden og lige under skulderpladen i højre side. Overraskende nok ingen blå mærker eller andet skrammer udover den på armen. Mine CI’er (høreapparater) overlevede turen på trods at de ikke er vandtætte. Så nu skylder jeg vist kage ude i stalden. Jeg kan heller ikke lade vær med at tænke på at det var godt at jeg red uden sadel, for ellers kunne jeg havde siddet fast. Men det betød at jeg kunne ikke ride dagen efter, hvor der var terrænspring på programmet. Det blev dog sløjfet alligevel pga. det dårlige vejr i tirsdag. Derfor brugte vi dagen på at bygge et nyt terrænspring ”Sylvester”.
Der blev hygget, spist god mad, spillet kort og banko. Så på trods af en lille styrt i vandet og det dårlige vejr, har det været en super hyggelig ridelejr efter min mening.
Nu tror jeg at det var alt for denne indlæg. Må i have en rigtig dejlig sommer.
