Pas godt på dine ting

Pas godt på dine ting

11. november 2021 Af Laura Larsen

Når man har med heste at gøre, så følger det med at der er mus i stalden og de kan være nogle værre ballademagere.

Derfor at det vigtigt at udover gøre sit for at bekæmpe antallet af mus. De kan ødelægge ting og sager. Derfor er musefælder og evt. med katte, som kan fange mus en god ide. Det er bare ikke altid nok og derfor er man nødt til at gøre noget mere for at passe godt på ens ting.

Det åbne system

Det kommer selvfølgelig an på hvilken type opbevaringsløsning der er i brug i de forskellige stalde. Ude hos Kasus har vi hver især en åben reol, 1 kasse til dækkener og en enkel hylde i et skab der står på staldgangen. Det åbne system kan være et problem, og man finder tit mus i ens ting og muselort overalt. Jeg har endda oplevet at der var gnavet hul i posen til min samshield ridehjelm. Derfor har jeg købt en hjelm taske, der er i et bedre kvalitet end en pose, som fulgte med ridehjelmen. Jeg har ikke haft problemer med mus i ridehjelm siden da.

Pga. de åbne systemer, er det en god ide af få anskaffet sig nogle lukket opbevaringskasser. Det er fordi, 1 så kan mus ikke ødelægge det, og 2 der kommer orden i ens ting og man ved hvor tingene er.

Min løsning (kasser)

På min hylde inde i stalden, har jeg en åben trækasse til mine strigler. Jeg oplever nemlig ikke problemer med mus i min striglekasse. Derfor har jeg valgt at holde fast i det. Ridehjelmen er som sagt i en lukket hjelmtaske og det virker. Så har jeg fået anskaffet mig 2 kasser mere. En til godbidder og en til ting jeg bruger i hverdagen, såsom sporer, bandager, pads til hovedtøj og andet.

På den store reol har jeg anskaffet endnu en stor kasse til mine dækkener. Den kasse jeg havde i forvejen var ikke nok, da jeg ikke kunne lukke den mere. Derudover har jeg valgt at genbruge de poser der følger med, når man køber Catago Fir-Tech underlag til opbevaring af mine underlag. Der kan være 3-4 underlag i en pose. Så det er en smart løsning, hvor jeg har genbrugt noget man normalvis ville have smidt ud. Desuden så har jeg anskaffet endnu 2 kasser mere (der var 2 kasser i forvejen) hvor jeg har sorteret mine ting i.

Synes det blev ret godt og overskueligt. Specielt for en ordensfreak som jeg nu er.