Skal man lade sin underviser ride hesten?

Skal man lade sin underviser ride hesten?

13. januar 2020 Af Laura Larsen

Malgré tout bragte denne her artikel Derfor skal du lade din træner ride din hest ud d. 8/1 skrevet af Laura Sofie Krebs.

Efter at have læst artiklen, har jeg lyst til at dele mine tanker om netop dette emne.

Jeg kan godt se de fordele og ulemper der blev bragt op i artikel i forbindelse med at lade sin træner ride på hesten. Det er forståeligt at folk har forskellige meninger om det. Jeg er på teamet ”Go for it”, på grund af den type hest jeg har.

Det kan være en kæmpe hjælp

Min dressur underviser har redet min hest nogle gange. Oftest har det været i forbindelse med at jeg har modtaget undervisning.  Hun har redet ham de første 10 minutter efter jeg selv har varmet ham op. Det giver os et fælles udgangspunkt i forhold til hvordan hun kan hjælpe Kasus og jeg.

Det er ikke for at hun skal løse problemerne, men for at hjælpe os og fortælle mig, hvad jeg skal gøre når Kasus gør et eller andet. Oftest er det nok at hun står på jorden og fortæller mig det, men nogle gange er man nødt til at smide hende op på ryggen af Kasus og selv ride sig ud af problemet. Jeg har ikke lige så meget rideerfaring som Rie har.

 

I starten var det ikke så fedt, fordi hun kan ride min hest bedre end hvad jeg selv kan, men med tiden kan jeg godt se hvad det er hun gør, og hvad Kasus selv gør for at komme ud af det/ikke gør hvad Rie vil. Det er også en god måde at se hvordan ens hest går fra jorden af, med en anden rytter på.

For Kasus og jeg bliver det aldrig en hvilepude at få min underviser til at ride min hest. Tværtimod ser jeg det som en kæmpe hjælp. Jeg er taknemmelig for at have en underviser der har tiden til at sætte sig op. Det giver Rie, der underviser mig, et realistisk billede af, hvordan min hest skal rides, eftersom vi begge to mærker de samme ting og kan gå videre derfra.

Hvad med dele heste?

Tror at billedet vil se lidt anderledes ud, hvis det var tale om et part. Man kan ikke undgå at føle at hesten er sin egen. Selvom man deler hesten med en anden. Jeg har set andre få ejerfornemmelse over en hest. Det er især hvis den anden rytter rider ”bedre” end en selv. Grunden til at jeg sætter bedre i gåseøjne skal forstås sådan: hesten kan godt være flot at se på under en rytter, der kan få den til at se godt ud. Det er ikke ensbetydende med at rytteren er bedre til at ride end en selv.

Grunden til at jeg bringer parter på banen er mest fordi at artikel har taget udgangspunkt at en anden person rider hesten. Når man har part eller er part, så er der igen 2 personer, som rider den samme hest.

For man kan sagtens ride en hest til at se flot ud ved førstehåndsindtryk, men hvis man ser lidt nærmere, kan man nogle gange se at hesten er blevet tvunget i holdning og går derfor ukorrekt, bærer ikke sig selv og meget andet. Det betyder meget for hesten i den sidste ende, for det er ubehageligt for hesten.

Det var så mine tanker i forhold til at få sin træner op og ride hesten for mig.

Håber at I vil dele jeres tanker i kommentarfeltet og husk at holde den gode tone.

Ps. I kan tjekke min dressur undervisers blog ud her rieobling samt indlægget om min fantastiske træner her Verdens bedste træner