Succesfuld uge

Succesfuld uge

6. januar 2020 Af Laura Larsen

Så er Kasus og jeg kommet godt i gang med året 2020. Der har været fart på os og vi har endda været ude og starte 1 stævne.

Inden nytår var Kasus og jeg også afsted til noget nytårsspring på Heslegård Sportsrideklub, hvor vi startede 2 x 80 cm

Den første runde var der ikke meget flow på os, men vi kom fejlfrit igennem. Anden runde red jeg spring 4 bagfra, da jeg kom fra spring 6 og skulle forbi spring 4, for at komme rundt på spring 7. Personligt synes jeg at det var en lidt mærkelig bane, og jeg har til tider svært ved at ride indenom for at komme rundt.

jeg observerede at andre ryttere havde problemer på banen, så det kunne være at der var noget om det. 😀 I kan læse mere om det stævne her Godt nytår fra Kasus og mig.

I Lørdags tog vi afsted igen, en uge efter springstævnet på Heslegård. Vi var til start på Helsinge rideklub og der startede vi 2 x 90 cm i sløjfespring.

Jeg synes at Kasus og jeg fik 2 super gode ture, men med 1 bom i begge runder. Vi har kun startet 90 cm 1 gang før, og vi springer tit baner i 90 cm til træning. Jeg tænkte nu er det nu, hvor vi tager hul på de 90 cm. Jeg drømmer om at 2020 bliver året, hvor vi får startet 100 cm, men nu må vi se. Det er trods alt kun dag 6 ud af 366 dage.